Et stort træ med efterårsfarvede blade. Træet har en stor afbøjet gren som hænger over en sø

PRP behandling ved rejsningsproblemer

PRP behandling ved rejsningsproblemer (erektil dysfunktion) er en regenerativ og ikke-kirurgisk behandlingsmulighed til mænd med nedsat rejsningsevne.

I Klinik for Sexologi tilbydes PRP som en individuelt lægefagligt vurderet behandling til udvalgte patienter med:

  • Rejsningsproblemer relateret til sygdom i blodkarrene
  • Nedsat erektionskvalitet
  • Utilstrækkelig effekt af PDE5-hæmmere (fx sildenafil)
  • Ønske om en biologisk behandling uden kirurgi

Dokumentation og evidens

Studier af PRP ved erektil dysfunktion har vist:

  • Moderat forbedring i IIEF-score (ca. 20–24 point i nogle studier sammenlignet med placebo)
  • Klinisk relevant effekt hos en del patienter
  • Generelt god sikkerhedsprofil

Der ses dog også:

  • Variation i behandlingsmetoder mellem studier
  • Betydelig placeboeffekt i visse studier
  • Begrænset dokumentation for langtidseffekt

De samlede data vurderes som lovende, men endnu ikke tilstrækkeligt dokumenterede til at indgå som standardbehandling.

Eksperimentel behandling

PRP-behandling ved erektil dysfunktion klassificeres fortsat som en eksperimentel behandling i internationale retningslinjer.

Det betyder blandt andet:

  • Behandlingen indgår ikke som standardbehandling
  • Der mangler større langtidsstudier og dokumentation for langtidseffekt
  • Effekten kan variere mellem patienter og kan ikke garanteres

De foreløbige forskningsresultater vurderes som lovende, og behandlingen har generelt en gunstig sikkerhedsprofil, da PRP fremstilles af patientens eget blod.

Behandlingen tilbydes derfor kun efter grundig lægelig vurdering og informeret samtykke.

Hvem kan have gavn af PRP?

Behandlingen kan være relevant for mænd:

  • Med mild til moderat vaskulær erektil dysfunktion
  • Med utilstrækkelig effekt af medicinsk behandling
  • Som ønsker en regenerativ behandlingsmulighed og vil undersøge, om behovet for medicin kan reduceres

En individuel lægefaglig vurdering er afgørende for at afgøre, om behandlingen er relevant.

Du kan læse mere om rejsningsproblemer her.

Hvem egner sig ikke til PRP for rejsningsproblemer?

  • Rejsningsproblemer i svær grad
  • Efter fjernelse af prostata med større nerveskade
  • Hos mænd med betydende hormonelle problemer
  • Rejsningsproblemer især på baggrund af psykiske og/eller parforholdsproblemer
  • Dem der forventer garanteret behandlingseffekt eller permanente resultater

Behandlingsområder

Gratis afklarende samtale

Oplever du nogen sexologiske udfordringer og har spørgsmål er du velkommen til at booke en gratis afklarende samtale på op til 10 minutter (via telefon eller video).

Har du allerede besluttet, at du har brug for hjælp, kan du booke en tid til en første konsultation her